Riemann Hypothesis - Vind en million dollars

De syv Millennium Prize Problemer blev af den stiftende Scientific Advisory Board of CMI, som består af de førende eksperter på verdensplan. Fokus i bestyrelsen var på vigtige klassiske spørgsmål, som aldrig er blevet bevist.

Efter afgørelsen af Scientific Advisory Board bestyrelse af CMI fremsatte en præmiefond af 7 millioner dollars til løsninger på disse problemer, hvor der er afsat 1 million dollars til løsning af hvert problem.

Riemann-hypotesen er nok det mest berømte uløste matematiske problem overhovedet. Plotter man begrebet ind i Amazons søgemaskine, får man over 500 hardcover-titler som resultat. Årsagen er vel nok, at Riemann-hypotesen er tæt knyttet til fordelingen af primtal i talrækken af de naturlige tal, og primtal er, det ved vi alle, hele matematikkens uudgrundelige legeplads.

Summen zeta er endelig, hvis s er større end 1, og uendelig, hvis s er mindre end 1. Euler viste at denne sum er ækvivalent med produktet af alle primtal, hvor opskriften nu er: Tag hvert primtal fra 2 til uendelig, opløft det til potensen s, og efter lidt mere aritmetik ganges de alle sammen.

Læs mere på dette link.

hvor går det galt????

Nommenom :)

Er matematik sexet?

Fremragende og underholdende TED-talk med titlen: "What's so sexy about math?" af den franske matematiker Cédric Villani. Villani vandt bl.a. den eftertragtede Fields Medalje for unge matematikere i 2010.

Cédric Villani, matematikprofessor ved Lyons universitet

Link til TED-talken

Matematik og dansk fodbold - 2

Selvom Danmark ikke er med ved EM i fodbold, har vi stadig en del at prale af i forbindelse med det ædle spil. Eksempelvis finder de matematiske polyedre god anvendelse i fodboldens verden. En af de første klassiske fodbolde - 32 felters bolden - er nemlig en dansk opfindelse modelleret ved hjælp af et polyeder: ikosaederet - dvs. det regulære 20-fladede polyeder. Ikosaeder - et regulært polyeder med 20 flader 32-felters fodbolden er et såkaldt skåret ikosaeder – dvs. et ikosaeder, hvor de 12 hjørner er skåret af, således der fremkommer 12 pentagonale sideflader i stedet for 12 hjørner. Sammen med de oprindelige 20 sideflader i ikosaederet giver det således: 12+20=32 flader eller ’felter’.  Skåret ikosaeder med 12 pentagonale sideflader og 20 hexagonale sideflader Se en animation af det skårede ikosaeder her.  32-felters fodbolden er faktisk en dansk opfindelse, fordi modellen blev opfundet i 1962 af den tidligere danske landsholdsmålmand Eigil Nielsen - stifteren af boldfirmaet Select. Eigil Nielsen - landsholdsmålmand og opfinder af verden mest berømte fodboldmodel Eigild Nielsen var ikke matematiker - han havde blot innovative kompetencer :-). I 1948 var han for øvrigt med til at vinde bronze med fodboldlandsholdet ved OL i London. Eigil Nielsen ved OL i 1948. Danmark vandt bronze!

Matematik og dansk fodbold

I disse EM-tider følger et par indlæg om fodbold og matematik.

Én af danmarkshistoriens største matematikere er Harald Bohr (1887-1951). Harald var lillebror til atomfysikeren og Nobelpristageren Niels Bohr.

Harald og Niels Bohr - to begavede brødre

Harald blev i 1915 professor i matematik ved Den Polytekniske Læreanstalt og senere ved Københavns Universitet (1930).

Harald Bohrs mest kendte resultater indenfor matematik omhandler arbejde med den såkaldte Riemanns zeta-funktion, som du kan læse om her.

Men udover at være en talentfuld matematiker var Harald Bohr før professortiden også en fremragende fodboldspiller. Fra 1903 til 1906 spillede han på AB's førstehold, og han repræsenterede Danmark på fodboldlandsholdet ved OL i London i 1908. Harald spillede på midtbanen og scorede bl.a. to mål i 9-0 sejren over Frankrig i OL-turneringens første kamp. Det danske landshold spillede forrygende under turneringen og vandt sølvmedaljer.

Det danske fodboldlandshold ved OL i London, 1908.
Harald Bohr er på bagerste række nummer fire fra højre